Vil du være frivillig i Roskilde eller København?

Har du nydt at komme til Temaaftner i Landsforeningen Spædbarnsdød, da du mistede? Nu har du muligheden for selv at byde velkommen og gøre en kæmpe forskel for forældre, der mister et barn. Roskilde og København mangler frivillige medarbejdere til at være en del af den gruppe, der leder Temaaftnerne en gang om måneden. Her kan du læse et interview med Julie, der har været frivillig mødeleder i over to år og i januar var med til at starte Temaaftnerne i Roskilde op som et helt nyt tilbud.

Julie mistede for otte år siden sin søn, Hjalte. Temaaftnerne i Landsforeningen Spædbarnsdød hjalp hende i sorgen. I dag er hun selv mødeleder.

Hvordan blev du mødeleder?
Jeg begyndte som mødeleder i Esbjerg for 2,5 år siden. På det tidspunkt var det over fem år siden, jeg havde mistet min søn. Siden havde jeg fået tre levende børn, men jeg deltog stadig i Temaaftnerne – eller Åben Hus, som de hed dengang. Jeg brugte aftnerne som et sted, hvor Hjalte også kunne være med. Når man får levende børn, kan det lidt fjerne fokus fra det døde barn, hvilket selvfølgelig er fint. Men jeg havde stadig brug for at give plads til Hjalte. En dag spurgte de frivillige, om jeg havde lyst til at blive mødeleder, fordi de manglede én, og det sagde jeg ja til.

Hvorfor?
Fordi jeg selv har haft stort glæde af de aftner, og det ville jeg gerne give videre til andre. Du oplever, at du ikke er den eneste i verden, og der bliver sat ord på rigtig mange ting, du selv føler. Jeg kunne også se, at de nye, der kom, kunne bruge min erfaring. De så på en eller anden måde et håb i, at det altså er muligt blive et nogenlunde normalt menneske igen. At det faktisk er muligt at lære at leve med sorgen.
Derfor sagde jeg også med det samme ja igen, da jeg blev tilbudt at være med til at starte temaaftnerne op i Roskilde i januar. I starten kom der syv-otte forældre. Nu kommer der 25, så vi har brug for en ekstra frivillig.

Hvad kan du godt lide ved at være frivillig?
Jeg ser, at forældrene kommer første gang og er rigtig kede af det, men så kommer de igennem den her sorgproces og ender som hele mennesker på en eller anden måde. Måske når jeg ikke at følge dem hele vejen, men jeg ser i hvert fald, at de får det bedre og bedre og lærer at leve med sorgen i et eller andet omfang. Det er en succesoplevelse for mig, hver gang en forælder på vej ud af døren siger, at de har fået noget ud af at komme. Vi ser også, at rigtig mange kommer igen, så det ER jo en succes.

Får du noget ud af det selv?
Jeg synes det giver en stolthed, at repræsentere foreningen og være den, der byder velkommen. Det giver mig også en masse personligt. Jeg havde måske ikke lige set mig selv i en lederrolle, men det er rigtig fedt med den uddannelse. Det giver en faglig viden og nogle gode værktøjer, som jeg kan bruge både i arbejdsliv og privatliv.

Hvad kræver det af din tid?
Jeg sætter en aften af om måneden til det, fordi vi skal være der til hver Temaften. Lige nu er der ikke helt så stor fleksibilitet, fordi vi kun er tre mødeledere. Vi skal i hvert fald være to og helst tre, når der kommer så mange forældre hver gang. Men hvis vi bare får en enkelt mødeleder mere, bliver der jo en større fleksibilitet igen. Ud over det har vi tre-fire frivilligmøder om året for at planlægge program og indkøb – og skaffe flere mødeledere.