Traditioner holder mindet i live
William døde i maj 2009 tre måneder efter fødslen af en sjælden sygdom. Line og Martin besluttede sig allerede dengang for at lave traditioner, der skal holde mindet i William i live og gøre ham til en naturlig del af familien. Alle Helgens dag, Årsmødet og Williams fødsels- og dødsdag er blevet faste dage på året, hvor parret og Williams to små søskende har ”William-tid” og reserverer plads i den hektiske dagligdag til familiens første barn. Her kan du læse om Line og Martins første Alle Helgens Dag i Vesterkær Kirke i Aalborg, og hvorfor dagen er blevet en fast tradition, som de deltager i for 6. år i træk.
Det var meget overvældende, da vi deltog i Alle Helgens Dag for første gang. Det var et halvt år efter, William var død, og vi deltog i alle de arrangementer, Landsforeningen Spædbarnsdød holdt. Men jeg havde store problemer med at træde ind i kirken. Det var næsten for meget for mig at skrive hans navn på et lille kort og modtage et lys for ham. Da døren åbnede, kunne jeg se, at der var vildt mange lys og blomster. Jeg vidste godt, at lysene repræsenterede børn, der ikke var mere, og det slog mig fuldstændig omkuld. Men jeg tog mig god tid til at trække vejret og fandt hende, der på det tidspunkt var frivillig i Aalborg. Hun var omsorgsfuld og tog godt i mod mig, så jeg tog mig sammen og gik ind, og det er jeg glad for.
Hvad skete der?
Jeg var helt opløst under gudstjenesten. Men samtidig var det meget smukt med det kæmpestore lyshav. Det gav en følelse af nærvær og et fællesskab, at vi sad så mange forældre, der alle havde mistet et barn. Præstens ord var også meget personlige og direkte, og der var en del instrumental musik. Det gav en masse refleksionstid, der var tilegnet William. Da alle navnene blev læst op, var der et barn, der var død i 1989. Det gav mening for mig, at der sad forældre, hvor det var 20 år siden. Så ville det ikke være mærkeligt, hvis jeg også sad der om mange år og mindedes William.
Hvordan mærkede du det fællesskab?
Efterfølgende var der et kaffearrangement, hvor vi mødte flere af dem, vi kendte fra temaaftner og forældreseminar. Her kunne vi tale og hygge, og der kom en opløftet stemning igen. Jeg havde en rigtig god fornemmelse, da vi gik derfra igen. Da vi gik igennem kirken igen efter kaffen, stod alle 80 lys stadig og brændte. Det gjorde et kæmpe indtryk på os – og alle de andre forældre – at lysene ikke bare blev pustet ud, når gudstjenesten var færdig. Det understregede, at det var børns liv, de repræsenterede, og det skulle tage den tid, det tog. Det rørte mig dybt.
Hvordan bruger I dagen i dag som familie?
Vi havde fra starten et ønske om, at William skal være nærværende og en helt naturlig del af familien. Men der er kommet to små søskende til, som tager al vores tid. Det skal de også, men vi er nødt til at prioritere noget William-tid. Det har vi valgt at gøre på Williams fødsels- og dødsdag i henholdsvis februar og maj, men også Landsforeningen Spædbarnsdøds Årsmøde og Alle Helgens Dag har vi gjort til Williams dage. Min mor er med hvert år til Alle Helgens Dag. Det er hendes måde at gøre noget for og sammen med William. Inden gudstjenesten kører vi på kirkegården og tænder et lys.
Hvad med hans søskende?
Villads er 3½ og forstår godt, at han har en storbror. Vigga på halvandet er begyndt at pege på Williams billede og sige ”baby”, og vi forklarer, at det er William. I takt med, at de bliver større, skal de også vide mere om ham. Villads var med sidste år til gudstjenesten, men var nok for lille. På sigt er det meningen, at børnene skal med, og at det er en dag med William i fokus. Jeg håber, at viden og tanken om, at de kunne have haft en storbror, bliver ved med at holde liv i mindet og snakken omkring ham.
