Tillid til at åbne igen?

Det kan gdt være svært at vende tilbage til en mere normal hverdag efter sorgorlov, sygemelding, eller når man bare ikke har haft overskud til at se andre.

Nogle af jer, fortæller om uro eller angstreaktioner, der viser sig ved tankemylder, søvnproblemer, flere af jer er mere grådlabile, får trykken for brystet, er mere vrede m.m. Det er helt naturligt. Men selvom det er en naturlig reaktion, er det ikke rart, og det skal helst ikke vare for længe. Derfor kan det være godt at have nogle redskaber, så du kan gøre det lettere for dig selv.

Stå ved din uro

Noget af det første, du kan gøre, er at erkende din uro, bekymring eller frygt. Mærk den, men vær også bevidst om, og beslut dig for, at den ikke må bremse dig i at leve. Beslut dig for, at du med små skridt vil åbne igen og bevæge dig ud i livet. Målet er, at frygten ikke lammer dig, men at du i stedet bliver handlingsorienteret og laver en strategi, du er tryg ved, og som giver dig mulighed for under trygge rammer at agere.

Lær at skelne mellem uro, angst og fare

Det er også vigtigt at lytte til dig selv, så du lærer at skelne mellem uro/angst og reel fare. Uro og angst handler oftest om fremtiden. Dvs. at angst opstår inde i vores hoved og handler om det, vi frygter, vil ske – det uvisse i fremtiden. Det er det, der står foran os, det vi ikke kan gennemskue eller vide. Og så accelerer tankerne. Husk, det er bare en følelse, det er ikke farligt, og det går over igen.

Og husk også, at vi kan ikke løse problemer, der ikke eksisterer endnu.

Fare er noget andet. Oftest har fare et mere reelt udtryk, der sker noget, som vi kan handle på. Hvis vi f.eks. får symptomer, der kan minde om en sygdom, kan vi handle; Vi kan kontakte lægen, blive undersøgt, passe på os selv eller dem, der er berørte, og på den måde risikominimere. De fleste, vi taler med, fortæller, at når der er fare, så bliver de handlingsorienterede. De agerer og gør noget, mens uro og angst har det med at handlingslamme os.

Tag ansvaret tilbage og lav en plan

Så hvad kan du gøre du med din uro eller angst?

Husk på, at ingen af os kan overskue alt, og ingen af os aner, hvordan det hele ser ud om en måned. Så gør som myndighederne under coronakrisen, der flere gange om ugen tonede frem på vores skærme til pressemøder, hvor de fremlagde planer for, hvad, de tror, vil virke, mens de samtidig gav mulighed for, at planer kan ændres. Gør det samme; lav en plan og start i det små. Tag en dag ad gangen, hold dig til din plan, og beslut dig for, at du i morgen aften, på baggrund af hvordan dagen i morgen går, vil lave en plan for dagen efter. Tag magten tilbage og lad være med at tro, at du behøver at kunne overskue mere end en dag ad gangen.

Se om du kan hive tempoet ud

Det er også vigtigt, at du f.eks. i forbindelse med opstart af arbejde tager små skridt. Gør så vidt muligt kun noget, du kan overskue. Og prøv at bryde alle større ting ned i handleplansformat, så du kan se præcis hvilke skridt og handlinger, der kræves af dig og dine kolleger.

Når vi bekymres, kan vi i højere grad have brug for at være lidt langsomme og omhyggelige, ellers skiller vi nærmest hoved og krop ad. Skynder vi os for meget, får vi ikke vores sjæl og sind med. Og når vi ikke gør det, kan vi begynde at få de reaktioner, vi skrev om indledningsvist, som f.eks. trykken for brystet, vejrtrækningsbesvær, uro, vi vågner mere om natten m.m. Alt dette er små belastningsreaktioner. Og de er ikke farlige, hvis du lytter til dem. Det er blot kroppen, der rejser signalflagene, der fortæller dig, at dit sind er belastet. Og når det sker, skal du stoppe og mærke, hvilke ændringer du har brug for.

Bliver du pludselig overvældet, så er det bedste, du kan gøre, ofte blot at trække vejret dybt ned i maven, du kan f.eks. gå en tur og mærke dine fødder, der går mod jorden. Du kan også læse denne tekst, der handler om, hvad du kan gøre, når tankerne overvælder dig.

Det vigtigste, du skal tage med fra denne tekst, er, at du skal gøre noget, du skal tage ansvaret og handlemulighederne tilbage til dig selv! Der er så meget, du ikke kan styre – men der er også stadigvæk en masse godt og en masse, som du kan kontrollere, og en masse, du selv kan vælge, gøre og handle på.

Og så sidst men ikke mindst, så skal du give dig selv lov til at tro på, at alt nok skal blive ok igen.