Om sorg

At være i sorg er en individuel proces, der bl.a. afhænger af alder, køn, de relationer vi har til andre og den kultur vi befinder sig i.

Sorg er ofte uforudsigelig i sit forløb og afhænger også af, hvordan vi har lært, eller ikke lært, at håndtere svære situationer.
Man kan derfor ikke sige, at sorg forløber på en bestemt måde, eller at alle skal igennem bestemte faser for at komme videre.

Når forældre er i sorg over pludselig at have mistet deres barn, ændrer deres forhold til omgivelserne sig.

Forældrene er ofte sårbare, har brug for omsorg, og har ikke det store overskud til at pleje deres relationer. Samtidig kan deres omgivelser opleve en afmagtsfølelse, fordi de ikke umiddelbart kan lindre sorgen og fordi det kan være svært at gætte sig til, hvad forældrene har brug for.

Sorg kan i udgangspunktet ikke behandles eller trøstes væk. Der er hverken nogen nem opskrift på et godt sorgforløb eller nogen umiddelbar mulighed for at helbrede sorgen over at have mistet et barn. Tabet og sorgen er blevet et vilkår i det forandrede liv.

Børns forståelse af og reaktioner på sorg afhænger af deres alder og kan overordnet deles i tre kategorier: Det lille barn fra 2-5 år, det mellemstore barn fra 6-10 år og det store barn fra 10 år og opefter.

Alt for mange mænd oplever senreaktioner, efter de har mistet et barn. Altså reaktioner, der kommer lang tid efter de har mistet. I Landsforeningen Spædbarnsdød kan vi desværre nikke genkendende til dette og har derfor i efteråret 2016 iværksat en særlig kampagne med fokus på mænd

For mange kommer reaktionerne først når I igen venter jer. Derfor har vi i samarbejde med fødestederme udarbejdet informationsmateriale målrettet jer, der venter jeg igen efter I har mistet.