Medlem skaffer 176.000 kr. til foreningen

MEDLEM SKAFFER 176.000 TIL FORENINGEN

Ved årsskiftet modtog Landsforeningen Spædbarnsdød 176.000 kroner fra den norske virksomhed Kavli, der blandt andet producerer saft, knækbrød og bønner på dåse. Et medlem af Landsforeningen Spædbarnsdød søgte Kavlifondet, fordi hun arbejder i virksomheden. Her kan du læse interviewet med Britt, der ved årsmødet den 21. marts modtog blomster og en vase fra foreningen som tak for indsatsen.

Hvordan reagerede du, da du fandt ud af, at foreningen ville få pengene?
Jeg blev helt vildt glad og rørt. Jeg havde faktisk ret store forventninger, for jeg kunne sammenligne med andre sager, de havde givet til, og jeg syntes, vi burde få dem. Da jeg fik det at vide til et fællesmøde, skete det så hurtigt og nærmest som en afrundende bemærkning, så jeg nåede slet ikke at reagere. Men jeg rendte rundt med hænderne over hovedet inde i mig selv i lang tid! Det var en anerkendelse fra mit firma. Mange af dem havde oplevet mig, dengang jeg mistede – blandt andet dem fra den danske komite, der udtager nogle projekter, som så ryger videre til en styregruppe i Norge. Det var en ekstra anerkendelse af mit tab.

Britt søgte Kavlifondet, og skaffede 176.000 kroner til foreningens arbejde.

Hvorfor tænkte du på at søge pengene?
Det var meget naturligt at søge dem, når jeg nu havde muligheden for det. Det faldt meget let. Jeg søgte første gang i 2010, hvor jeg ikke fik dem, og var meget skuffet over det. Jeg har ikke haft overskuddet til at søge igen før nu. Vi er selvfølgelig mange, der kan lave en indstilling, men jeg tænkte på, hvad fonden ellers giver til, og jeg søgte på et realistisk lille beløb på 300.000 norske kroner, så jeg mente, at vi havde en god chance. Jeg søgte også til et helt konkret formål, som var Landsforeningen Spædbarnsdød Forældreseminarer, fordi de gjorde en kæmpe forskel for mig, da jeg mistede, og jeg mener, de er vigtige for at hjælpe forældrene. Jeg har fået at vide, at seminarerne i forvejen er finansieret andre steder fra, så pengene bliver i stedet brugt på mere uddannelse og forbedring af foreningens tilbud. Så længe det hjælper forældre, der mister, er jeg egentlig glad.

Hvordan hjalp seminarerne jer?
Vi har benyttet os af alle de tilbud, foreningen har, og de hjalp meget. Det var dog først ti måneder efter, vi mistede, at vi var med på et Forældreseminar, og her tog vi et kvantespring i forhold til, hvordan vi taklede vores sorg. Vi lærte selv at tage ansvar efter den weekend og sige, hvad vi havde brug for. Vi lærte om, hvordan sorg er, og hvordan man reagerer. Og vi lærte forskellige strategier. Hvornår har jeg for eksempel brug for at komme ud af en situation? Vi blev mere bevidst om, at det var okay at tage hjem fra sociale arrangementer og andet, hvis det blev nødvendigt. Jeg kan huske, at der skete rigtig meget med os efter seminaret, og jeg blev bedre til at fortælle folk omkring os, at nu havde jeg brug for at snakke om Isabella, eller jeg havde brug for, at de spurgte til hende. Det havde jeg nok været lidt tavs omkring før.