Igen i denne uge kan man læse, at det er svært at få mænd til at henvende sig til læger og sygehuse landet over. Det oplever vi ikke i Landsforeningen Spædbarnsdød. Vi har fra 2013 og frem til 2019 haft tæt på en firedobling af antallet af mænd, der bruger Landsforeningen Spædbarnsdøds terapeutiske rådgivning, der er et gratis tilbud til alle forældre, der mister et spædbarn. I 2013 var der 51 mænd, der brugte den terapeutiske rådgivning mens tallet i 2019 var oppe på 181.
Det, at flere fædre og mødre henvender sig, er ikke helt tilfældigt, og ligestillingen i rådgivningen er noget, foreningen har arbejdet målrettet imod: ”Vi har både målrettet kommunikationen til forældrene, så den henvendte sig til både mødre og fædre, der havde mistet, og arbejdet politisk for at sikre ligestilling, således at fædre fik samme rettigheder til sorgorlov som mødre, når de havde mistet,” udtaler Birgitte Horsten, direktør i Landsforeningen Spædbarnsdød, og fortsætter: ”Det interessante er jo, at så snart vi har kontakt med fædrene, bruger de vores tilbud i samme grad som mødrene”.
Hvert år ser vi en fremgang i årlige rådgivningsforløb, og den fremgang er ikke mindst båret af fædre, der nu også tager imod terapeutisk hjælp i sorgen. I 2013 var 21 % af de i alt 232 nye rådgivningsforløb opstartet med fædre, i 2016 var tallet steget til 25 % af i alt 371 forløb, mens det i 2019 er hele 31 % af de i alt 581 forløb, der er opstartet med fædre.
Af konkrete initiativer kan vi nævne en arbejdsmarkedsrettet indsats fra Landsforeningen Spædbarnsdøds side, med fokus på at få forældre, der har mistet godt tilbage efter sorgorlov, og ikke mindst sorgorloven, der siden 2018 har stillet mødre og fædre/medmødre lige i sorgen, når det kommer til orlov. Og det kan have en positiv indvirkning på mandens følelse af at have ret til sorgen og derfor også ret til hjælpen. Og på henvisningssedlerne fra hospitalerne er der nu plads til to navne og ikke kun et – en måde at sikre sig, at både mor og far bliver set og hørt, lige når de har mistet.
Vi er glade for den positive tendens og hilser alle fædre og medmødre velkomne i vores terapeutiske rådgivning. Og vi er glade for at være med til at sætte fædres mentale sundhed i fokus. Alle har krav på målrettet og specialiseret hjælp, når de mister et barn
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.