”DHL er ren hygge”
I maj 2009 døde Lars og Maria Larsens første barn, Mads, fire dage efter termin. I onsdags løb de DHL Stafetten for Landsforeningen Spædbarnsdød hold i Aarhus. Holdet af forældre, der har mistet, giver et frirum og en mulighed for stadig at kunne gøre noget for Mads fem år efter, fortæller parret.
Maria og Lars Larsen skulle være forældre i maj 2009, men Mads døde i maven fire dage efter termin. I tiden, mens de planlagde bisættelsens, talte de med flere fagpersoner, blandt andet en sundhedsplejerske, der kom på besøg, præsten, bedemanden og en stenhugger. Også jordemoderen fra fødslen hjalp dem meget og fulgte dem i tiden efter, hvor Maria blev gravid med endnu en søn.
”Jordemoderen var med ved fødslen af vores næste søn et år senere. Hun var god til at gøre os trygge både i graviditeten og ved fødslen. Generelt var det rigtig rart for os at tale med nogen, der var vant til at møde mennesker i sorg. De havde ingen berøringsangst”, fortæller Lars, som godt forstår, at folk kan have svært ved at tale om tabet.
”Jeg tror da selv, jeg ville lede efter et sted at gemme mig, så jeg slap for at tale med ’dem der, der har mistet et barn’. Derfor var det også rigtig godt for os at komme i en forældregruppe, hvor vi kunne tale om alt det, vi ikke kunne tale med andre om. I dag er vi stadig meget tætte med et par fra gruppen, men nu taler vi om alt muligt. De har efterfølgende fået børn i samme år som os, så vi har rigtig meget tilfælles.”
Stolt over at tage løbetrøjen på
Efter Mads døde, har parret fået Matti på fire og Liva på et år. Maria og Lars har ikke på samme måde behov for at tale om tabet af Mads, men det er rart stadig at få lov at tale om ham. Det kunne de blandt andet, da de i onsdags deltog i DHL Stafetten i Aarhus sammen med Landsforeningen Spædbarnsdøds hold. Lars løb for andet år, mens det var første år for Maria.
”Jeg følte mig stolt over at tage trøjen på”, fortæller hun.
”Man er jo stolt af alle sine børn uanset, hvor eller hvordan de er, men jeg var også stolt af, at jeg kunne gøre noget for og sammen med Mads. De andre børn skal vi følge i børnehaven, eller vi har aftaler med sundhedsplejersken, men Mads kan man ikke rigtig gøre noget for længere. Det kunne vi, da vi løb.”
”Jeg løber også DHL for hyggens skyld”, supplerer Lars.
”Landsforeningen Spædbarnsdød er et frirum, hvor det er normalt at tale om sit døde barn, og DHL er et arrangement, hvor det er ren hygge, men vi samtidig kan tale om vores børn og måske gense folk, vi kender igennem foreningen. Det er rigtig fint, at vi både kan være fælles om vores børn og så noget helt andet, som her, hvor vi løber sammen. Det er ikke så tungt, som nogle af de andre tilbud kan være, og det, synes jeg, er rart for sådan nogle som os, hvor det er så længe siden, at vi har lært at leve med tabet.”
Man har brug for sejre i sorgen
Lars løb også DHL sammen med Landsforeningens Spædbarnsdød sidste år, men han har også tidligere brugt løbet i sorgen. Blandt andet da han i september 2009, fire måneder efter sønnens død, løb maraton i Berlin.
”Den første løbetur tre uger efter var hård. Ikke fordi jeg var ude af form, men fordi jeg simpelthen var så drænet. Efterfølgende gik det godt, og det var en måde for mig at komme tilbage til det normale. Det var en sejr for mig, at jeg kunne deltage i maraton så kort tid efter. Og man har brug for sejrene. Hvad enten det var et maraton i Berlin, som jeg havde planlagt længe før, der blev vendt op og ned på hele vores liv. Eller det var en aften med fodboldlandskamp, hvor jeg kunne stå oppe i sofaen og juble med kammeraterne, præcis som jeg plejede.”
Mads var motivationen
Det var en artikel om DHL Stafetten i medlemsbladet ’Stjernen’, der tre år senere fik Lars på maratonsporet igen. Landsforeningen Spædbarnsdød stillede i 2012 for første gang op med et hold til DHL, og det var så stor en succes, at de ville tilmelde et hold til København Maraton i maj året efter.
”Det var en sammenfald af, at jeg længe havde tænkt på at løbe et maraton mere og, at datoen var den 19. maj – den dag, hvor Mads blev bisat. Så fik jeg også en påmindelse ind i mailbakken fra foreningen, der gjorde, at jeg fik tilmeldt mig i tide til at træne op. Mads var hele vejen motivationen, og jeg tror kun, at jeg missede én træning på det halve år. Det er ellers sådan noget, der godt kan skride – så er der lige lidt arbejde, der er dårligt vejr, forældre kommer på besøg og så videre. Men jeg holdt mig til planen, fordi jeg ikke kunne skuffe Mads.”
Med i den daglige samtale
Efter maratonløbet var det ikke nogen sag at løbe de fem kilometer til DHL Stafetten et par måneder senere. Desværre var det kun Lars, der deltog.
”Jeg havde lige født vores datter og kunne ikke deltage. Det var rigtig ærgerligt, for jeg kunne se, hvor hyggeligt det var. Så i år skulle jeg med. Selv om man ikke kender alle løbere på forhånd, ved vi jo godt hvorfor, vi er der, og det gjorde, at man alligevel følte sig som et hold,” siger Maria, der er overbevist om, at hun og Lars skal med næste år også.
”DHL bliver forhåbentlig en tilbagevendende begivehed og en god tradition. Det bringer Mads tættere på familien, og han får en lidt større plads, fordi vi skal noget. Der hænger jo et billede hist og pist, og vi besøger hans gravsted, men han kommer ikke sådan med i den daglige samtale. Det gjorde han, da vi løb i onsdags.”
Fakta
Landsforeningen Spædbarnsdød deltog første gang i DHL-stafetten i 2012 i Aalborg, Aarhus, København og Odense.
Tirsdag den 26. august, løber Landsforeningen Spædbarnsdød ved DHL i København, og onsdag den 27. august er det aalborgensernes tur.
Læs mere på hjemmesiden.
DHL-stafetten er et firmaløb, hvor virksomheder eller foreninger stiller op med hold af fem personer. Løbet har eksisteret siden 1981.
Mange vælger at gøre DHL Stafetten til et familiearrangement, hvor søskende også løber.
