Interview m. Svend Aage Madsen, Chefpsykolog på Rigshospitalet og Formand for Selskab for Mænds Sundhed

I forbindelse med projekt “Familier, fædre og sorg” har sekretariatschef Birgitte Horsten fra Landsforeningen Spædbarnsdød haft en samtale med Svend Aage Madsen, for at få hans vinkel og input til de udfordringer vi ser. Denne artikel er skrevet på baggrund af den

 

En gruppe af mænd, der er i fare for at ende som socialt udsatte

Ser vi specifikt på mænd, der mister, er der ingen undersøgelser, metoder eller andet, der er blevet testet for at kortlægge omfanget, eller behovet hos disse mænd. Det er altså et område, der i høj grad mangler forskning, og kortlægning, så vi kan forebygge senfølger i form af socioøkonomiske konsekvenser, psykiske konsekvenser eller andet.

Men ser vi på de mænd, der kommer i behandling, er der ingen tvivl om, at vi står med en gruppe af mænd, og familier, der hvis de ikke kommer i den rette behandling, er i fare for at havne i gruppen “socialt udsat”.

Mænds psykiske problemer er underopdagede og underbehandlede

Generelt er mænds psykiske problemer underopdagede og underbehandlede. Selvom vi ved, at de har ca samme psykiske behov og udfordringer som kvinder, så tegner de sig for under 1/3 af de samlede behandlingsforløb.

Men kommer de i terapeutisk behandling, så bliver de lige så lang tid i forløbene som kvinder. Det er altså primært et spørgsmål om at FÅ dem i behandling. Og her ser vi, at det stort set altid er andre, der henviser dem; deres koner, arbejdsgivere eller politiet (hvis det går helt galt).

Derfor er der også brug for både at informere mændene samt deres familier, arbejdspladser mm om de reaktioner, der er naturlige, for sorg tager tid. Men også om de reaktioner, der er bekymrende.

De farlige reaktioner

Mænd og kvinder har ofte de samme udfordringer og temaer.

Men vi ser en gruppe af mænd, der i stedet for at tale om deres problemer adskiller sig ved at gøre 1 af 3: de dulmer dem med alkohol, eller andet. De trækker sig væk fra deres nære, eller de bliver voldsomme og udadreagerende. Og de gør det når nærheden er for belastende, når de simpelthen ikke kan rumme – eller ubevidst forstå følelserne. Og det kan blive en meget destruktiv glidebane.

Mænd har ofte ikke et lige så stort behov som kvinder for at tale, og vi ser at mange mænd hellere vil gøre noget praktisk, “save brænde” eller lignende – og det må de også, men de skal OGSÅ tale!

Kvinder er mere følelsesmæssigt åbne og gode til at tale. Og nogen gange så kan alle de ord næsten være overvældende for mænd, der er mere konstruktivt tænkende, og hellere vil forholde sig til det konkrete og faktuelle fremfor hvad de kan se som diffuse følelser.

Senreaktioner hos mænd der mister

Ser vi specifikt på gruppen af mænd, der mister, er der mange, der først reagerer senere.

I den første lange tid efter parret har mistet et barn, vil manden forsøge at skabe kontrol i kaos og meningsløsheden og holde sammen på familien. Barselsreglerne betyder at han allerede starter på arbejde efter 2 uger, mens kvinden oftest har 14 uger.

Disse mænd kan finde en ro, midt i sorgen, ved at kunne handle og sikre familien. Men det er naturligt at sorgen, uro mm kan bluse op ved fx ny graviditet, når manden fornemmer at familien er “sikret” og er tilbage ved en normal hverdag mm.

Langt flere har brug for hjælp

Sorg er ikke en sygdom, men det er så belastende at miste et barn, at langt flere end man antager, har brug for specialiseret terapeutisk hjælp, fra fagpersoner med en særlig viden inden for området.

Vi kan derfor ikke opfordre nok til, at alle søger relevant hjælp og støtte. Både af hensyn til manden selv, parforholdet, børnene og familien som helhed.