Afbrydelse af graviditet/at træffe et valg  – Landsforeningen Spædbarnsdød

Afbrydelse af graviditet/at træffe et valg 

Som forældre kan I komme i den situation, at I skal træffe et valg om, hvorvidt graviditeten skal afbrydes eller ej.  

Det kan skyldes sygdom hos mor eller barn, eller særlige sociale forhold. Det er en svær situation at være i, og der skal tages mange vigtige beslutninger på kort tid, og det kan være svært at få følelserne med.

Følelserne kan være meget komplekse. For eksempel er det helt naturligt at tænke, at det gør ekstra ondt, hvis I knytter jer til barnet. Omvendt kan det være svært at sige farvel til et barn, I ikke lærte at kende. Mange kan også føle meget skyld, selvom de finder valget nådigt for deres barn. Og der er også mange, der ikke tænker at de må sørge, når de selv har valgt at afbryde graviditeten. Men selvfølgelig må – og gør – man det. Sorg er sorg, uanset hvordan man mister sit barn.

I er altid velkomne til at kontakte en rådgiver i Landsforeningen Spædbarnsdød både før og efter, at beslutningen er truffet. 

 

 

 

 

 

Jeg har lige mistet