For to år siden mistede Lars Strøm sin nyfødte søn. I begyndelsen lagde han låg på sin    sorg, men oplevelsen har lært ham, at mennesker sørger forskelligt og at humor også kan bruges, når livet er allermest trist og alvorligt. I dag optræder Lars Strøm med sit helt eget comedy show  om tabet.

Af journalist Annette Aggerbeck www.aggerbeck-kommunikation.dk. Foto Mike Bech. Artiklen har været bragt i Magasinet Sundhed

De fleste tænker nok, at det at miste et spædbarn ikke er noget at grine  af.  Men  komiker  Lars  Strøm  har  på  egen krop oplevet, hvor ondt sådan et  tab  gør  .  På  den  baggrund har han lavet  sit  comedy show  “Kunsten  at  miste”, der bygger på hans  egne  oplevelser  omkring  tabet  af sønnen  Max for to  år siden.

6. august 2014 gik Lars Strøms hustru, Mette, i  fødsel.  Der  var  stadig  et  par  uger  til  termin  og  på  hospitalet viste   det   sig,  at   parrets   søn lå forkert.  Fødslen  skulle  foregå ved kejsersnit, men i første omgang gav det ikke anledning til bekymring. Mere end hver femte fødsel i Danmark er et kejsersnit.

Først da det viste sig, at barnet havde slugt næsten alt fostervandet, blev den nyfødte i hast overflyttet til Odense Universitetshospital. Lægerne kunne ikke finde ud  af,  hvad  der var  galt  med  den  lille  dreng med den udspilede mave. Og da Lars Strøm efter nogle timer gik over for at sige godnat til sønnen, kæmpede personalet for at redde den nyfødtes liv. Lars  Strøm  forstod,  at det  stod  helt galt til  og  fik tilkaldt  sin  hustru. De fik  drengen  nøddøbt  og  gav  ham  navnet Max.

”Vi sad med ham, mens han døde, indtil han begyndte at blive kold, og så blev det mærkeligt for os. Vi ville ikke huske ham som kold. Vi blev spurgt,  om vi ville tage  billeder af ham, men takkede nej, for vi  havde  nået  at  tage fotos af ham i live, og sådan ville vi huske ham. Det hele føltes meget uvirkeligt og var et kæmpe chok, for under graviditeten  hade  der intet  havde  været  i  vejen,” fortæller Lars Strøm.

”Der var ikke så meget plads til min sorg, for jeg følte, at jeg skulle være stærk på andres vegne…”

FRA CHOK TIL SORG

Senere fandt Lars Strøm og hans hustru  ud  af,  at  de  begge  er raske bærere af den genfejl, som gjorde  deres  søn syg.

”Det var  svært  at  få  at  vide,  at vi har en genfejl, og at vores lille datter også kunne have den. På hendes  to  års  fødselsdag  fik vi at

ikke finde  ud  af,  hvad  der var  galt  med  den  lille  dreng med den udspilede mave. Og da Lars Strøm efter nogle timer gik over for at sige godnat til sønnen, kæmpede personalet for at redde den nyfødtes liv. Lars  Strøm  forstod,  at det  stod  helt galt til  og  fik tilkaldt  sin  hustru. De vide, at der var en  risiko for,  at hun  kunne have  genet fra  os begge. Vi havde ikke  ro  til  at  sørge  over Max, fordi vi var så bekymrede for hende. Heldigvis har vi senere fundet ud af, at hun er rask bærer af genet,” siger Lars Strøm.

I  begyndelsen lagde han låg på sorgen, fordi han kunne mærke, at hustruen havde  brug for en, der var stærk. Så han stod for alle de praktiske ting i forbindelse med sønnens død.  Han  sørgede  også  for at lytte til sin hustru, når hun  havde  brug for at tale om det,  der var sket.

”Der var ikke så meget plads til min sorg, for jeg følte, at jeg skulle være stærk på  andres vegne,” siger  han.

“Kort efter, at Max døde, ringede min lillebror til mig, og jeg kunne høre, at han ikke vidste, hvad han skulle sige. Han fik fremstammet, at  det  var  noget  lort. Og så sagde jeg til  ham,  at  det nok skulle gå alt sammen.  Så begyndte han at græde  og  sagde,  at  det  var  ham,  der skulle sige det til  mig. Det er et godt eksempel på,  at det   er svært for andre,  der ikke  har prøvet  at  miste  et  barn. For hvad skal man  sige?”

I dag ved Lars Strøm, at det er bedre at indrømme, hvor svært det er at finde ord, end at undgå emnet og de mennesker,  der er ramt af  sorg.

For Mette var det en stor hjælp at få tilbud om støtte gennem Landsforeningen Spædbarnsdød.  Han  var  selv med til et par møder, hvor parret  blev bekræftet  i,  at  der ikke er nogen facitliste for sorg, og at der er meget forskelligt, hvordan mennesker sørger.

”Det har betydet,  at vi  har anerkendt hinandens måde   at sørge  på  og  er  blevet  stærkere  af  det.  Samtidig  har jeg  altid  prøvet  at  se  det  sjove  i  alt.  Et  par  dage  efter at vi var kommet  hjem fra  sygehuset,  så vi en  Superman film. Men den måtte vi slukke for, da Superman skulle sige farvel til sine forældre og forlade planeten, før den blev tilintetgjort. Da sad vi  og  hulkede  begge  to.  I  stedet  så vi en dokumentar om manden med verdens  mindste  tisse- mand. Og  så  lo vi,” fortæller Lars Strøm  og  understreger,  at  humor  har  været  den  bedste  medicin  for  både  ham selv og hustruen.

 

HUMOR ER MEDICIN FOR SJÆLEN

”Det har været  vigtigt  for  os  at  finde  humoren  frem  igen. Og det kræver meget humor at tackle et spædbarns død.  Der er så  mange  latterlige  ting,  man  skal  igennem  med det  offentlige.  For  at  få begravelseshjælp skulle vi fx bevise, at vores afdøde nyfødte ikke havde  nogen  formue.  Det  er  da latterligt!

Vi  valgte  ikke  at  være  til  stede  ved  jordfæstelsen,  og da vi fik en regning, hvor der stod et beløb for ”gravkastning”,  kom  vi  til  at  grine,  for  det  var  jo  et  bizart  ord  for at  kaste  jord  på  kisten,” fortæller Lars Strøm.

Sammen har parret talt om, at de efterladte  heller ikke  skal  græde  og  være  triste,  når de  selv dør,  men  derimod mindes de gode ting og have det sjovt. De er også enige om,  at  det ville  have været  ekstra  svært for deres nu fireårige datter, hvis hendes forældre var brudt  helt sammen efter sønnens død.

 

KUNSTEN AT MISTE

Sorg skal ikke ties ihjel, pointerer Lars Strøm, der selv mener, at det har hjulpet  ham  at være  åben  omkring  tabet. Han har et ønske om at  ruske  op  i  berøringsangsten omkring døden, og det affødte  idéen om at lave det one man comedy show, som han har kaldt ”Kunsten at miste”.

”Da vi  gerne ville have endnu et barn, blev vi sat i en særlig form for fertilitetsbehandling for at undgå, at vores næste barn  får  nyresygdommen.  Det  betød,  at  jeg  rejste fra  Esbjerg  til  Århus  for  at  afgive  sædprøver.  Det  gav mig en idé til en sjov historie, som jeg kunne bruge til et stand-up show.”

“I starten af showet  fortæller jeg publikum, at min kone og jeg har en gensygdom, men jeg fortæller ikke, at vi har mistet et spædbarn. Siden har jeg fået behov  for  at  prøve  at  bryde  det  tabu,  som  døden  og det at miste er. Jeg vil også gerne hjælpe andre, der er i  samme båd  som  mig.  Hjælpe  dem  til at  se,  at  der faktisk  er  noget at grine af,  selvom det ikke  er  det, der først  falder nogen  ind,” fortæller Lars   Strøm.

Indtil nu har han optrådt med  showet  er par gange, og  det er blevet godt modtaget. Lars Strøm kan se,  at  han rammer noget.

”Det er tydeligt,  at  en  del  af  publikum  selv har mistet, for de blev tydeligt rørt over nogle af  de  situationer,  jeg talte om. Der har også været studerende til stede, fx sygeplejestuderende, som  bagefter har takket  mig  for at  få et indblik i noget, som de selv har inde på livet uden      at opleve sorgen bagefter. For mig har det også  betydning, at jeg kan få lov til at fortælle om det til en større forsamling. Det  er min  måde  at  bearbejde  min  sorg  på, og det sker på mine egne præmisser,”    siger han.

“Vi blev spurgt, om vi ville tage billeder af ham, men takkede nej, for vi havde nået at tage fotos af ham i live, og sådan ville vi huske ham…”

 

LEVER MED SORGEN

Noget at det vigtigste for Lars Strøm er, at  han  og  Mette har  givet  hinanden  plads  til  at  sørge  på  deres  egen måde.  De  har  også  accepteret,  at  det  er forskelligt, hvor meget de  har brug  for at  tale  om  deres  sorg.

”Jeg er lidt mere indelukket og taler ikke helt så meget som Mette. Men, når hun  har haft  brug  for at  tale  med mig, har jeg lyttet. En uge efter  Max  døde,  fortalte  jeg hende,  at  jeg  havde dårlig samvittighed  over  ikke  at have det  dårligere.  “Det  er  der  ingen grund til. Max ville aldrig ønske, at du skal  have  det dårligt,” svarede hun mig. Hun vidste, at jeg på ingen måde havde glemt ham. Og at jeg sørgede. Også selv om jeg ikke græd,”  fortæller Lars Strøm..

”Vi tænker på ham hver dag. Når  vi  møder  folk,  der lægger mærke  til, at vi  er  glade, siger de: Så er I kommet videre, men  det  gør man  ikke. Man kommer ikke igennem  en  sorg.  Man  lærer at  leve med den. Det er også  grunden  til,  at  jeg  har  kaldt  mit show  ”Kunsten  at  miste”,  fordi  der ikke er nogen facitliste for, hvordan man skal leve og sørge,  når man  har mistet.”

I skrivende stund er Lars Strøms hustru gravid igen. Denne gang med en pige, som er rask bærer af genet.